Tilbage til feriesnakken :)
Vi sad ude på terrassen, vi tre, min mor, min datter og jeg. Solen skinnede så dejligt, og vi nød hinandens selskab. Kaffe i kopperne, hjemmebagte boller, mor med sit strikketøj, og jeg sad og lagde neglelak på mine tær. Og min datter sad bare og nød at være sammen med os.
Snakken kom helt automatisk ind på ferie. Det er jo den tid, og vi har de seneste to uger siddet og iagttaget den ene campingvogn efter den anden drage afsted - mod de varme himmelstrøg for de fleste, ville jeg formode, ja, hvis det er som det plejer at være. Vi snakkede om hvorvidt det er bedst at holde ferie hjemme hos sig selv, eller tage ud og rejse, væk hjemmefra. Der sad vi, tre generationer af kvinder, med hver vores mening om, hvad der er bedst, og dog alligevel ret enige. Min datter var ikke i tvivl, hun synes at det er det absolut bedste at tage væk hjemmefra og holde ferie. Og når hun en dag fik børn, skulle de i hvert fald komme afsted på ferie tit. Hun synes, at det er vigtigt at komme væk fra sine vante omgivelser, for at kunne slappe helt af. Min mor synes, at alle mennesker har så travlt med at tage væk hjemmefra i deres ferie, og at det skal hedde sig at være det eneste rigtige at gøre. At det ikke er en rigtig ferie, hvis ikke man kommer afsted ud og rejse.
Jeg er ikke uenig med nogen af dem. Jeg er faktisk ret enig i dem begge to. De gange vi har været bortrejst, hvad enten det var i Italien eller Malta de to gange vi har været sydpå eller om det var et andet sted i Dk end hjemme, så har det været skønt at slippe alle de hjemlige huslige opgaver fra sig, og bare holde fri. Når vi har været hjemme i ferien, er der ingen tvivl om, at der nok skal være noget, som råber på en om at blive lavet, fixet, ordnet.
For mig betyder det ikke noget, om jeg holder ferie i Danmark eller i udlandet. Misforstå mig ikke, jeg elsker at ligge ved stranden i Italien, eller ved poolen på Malta, og nyde en smoothie sammen med min familie. Jeg kan også have en god og afslappet ferie sammen med min familie herhjemme i skønne Dk specielt hvis vejret er super godt ;-)
Jeg vil sige det sådan:
NÅR BARE VI ER SAMMEN :)
Åh ja - sommerferie. Og jeg er enig med jer alle 3! Dejligt at komme væk hjemmefra nogle dage og koble fra og også skønt at slappe af hjemme samtidig med at enkelte praktiske opgaver bliver ordnet. For selvom vi er hjemme, er det jo ikke hverdag: der soves længe, spises mange is, grilles på terrassen hver aften, dovnes, bades og meget mere....
SvarSlet