fredag den 15. marts 2013

En anden side af mig


Engang imellem kan livet godt drille en. Ens tanker spille en et pus. Og når de gør det, kan det bare være svært at se meningen med noget som helst. Så er det nemt at falde ned i et hul, det hul, som man har kæmpet så hårdt for at komme ud af. 

Livet er til tider bare hårdt. Det er faktum. Og det har det været for mig, specielt de sidste fire, fem år. Siden den november måned i 2008, hvor jeg brød sammen, og gik helt ned med en depression. 


Jeg har kæmpet hårdt, og gør det stadigvæk dagligt, for at komme tilbage til livet. Jeg kæmper for at holde mig oven vande, ude af det hul, som bare er så svært at være i. 

Jeg er kommet lang vej, men der er lang vej igen.

Jeg er blevet beriget med en dejlig mand, og tre fantastiske børn, som jeg elsker over alt på jorden. Jeg har rigtig meget at leve for. 

Derfor er det lige netop så utrolig svært at acceptere, når det er, at tingene går galt. Når det er, at jeg ikke kan holde sammen på mig selv. Fordi, at jeg ved, at der er nogen omkring mig, som har brug for mig. Brug for at jeg er der for dem. Og det er svært, når jeg ikke kan være der for mig selv. 

Der ligger hele tiden en frygt for, at det snart går galt igen. Frygten for at ryge ned i et hul igen. Og hvad sker der så? 


2 kommentarer:

  1. Stort at du deler dine tanker. <3
    Kender det godt.
    Den lille undren blandet med frygt for, at det igen skal ske, at man dykker.
    Men vi skal ikke frygte det. Vi skal ikke kæmpe imod og bruge kræfter på at genne det væk.
    De dårlige dage, tanker og følelser er ok at have og de er en integreret del af livet. Det er svært, men man skal lære at turde at rumme det. Man kan desværre ikke kun få alt det gode fra livet. De dårlige perioder hører med. Men vi skal nok klare os op igen. Vi rejser os når og hvor vi falder! :o)
    Men super godt indlæg :-) Håber du er ok og alt er vel <3
    Ellers ved du hvor du har mig ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Vibeke.
      Og tak for dine vise ord.
      Ja, jeg ved hvor du er og hvor jeg kan finde dig ;-)
      Knus

      Slet