torsdag den 14. februar 2013

Valentines Dag?......

Nå ja! det er da Valentines Dag :) 

 Jeg ved nu ikke helt hvad jeg skal sige om det. Det er i hvert fald ikke noget jeg kender så meget til eller noget som vi praktiserer herhjemme. Noget opreklameret noget, ville min mand sikkert sige, hvis jeg spurgte ham. Jeg tænker...ja, måske er det noget opreklameret noget, men er det ikke i orden at have en dag om året, hvor man fejrer kærligheden - sætter kærligheden i centrum? 
Jeg er sikker på, at hvis vi spørg den gennemsnitlige dansker, så er det nok noget opreklameret fis, eller noget amerikansk, som vi ikke skal have trukket ned over hovedet. Vi skal nok selv bestemme hvornår vi viser vores kærlighed til vores kæreste, kone, mand mm. 
Vi kender det jo fra USA, hvor de gør en masse ud af denne dag. Og jeg kunne forestille mig, at hvis man ikke har en at invitere ud, så er det knapt så godt. 

Jeg ved bare en ting, og det er, at mit hjerte er sprængfyldt med kærlighed til min mand og mine børn. Jeg elsker dem meget højt, og jeg behøver ikke en bestemt dag om året, for at sige det til dem.
MEN...måske det er med til at jeg husker at få det sagt?



Hav en rigtig dejlig dag, forhåbentlig fyldt med kærlighed ;-)



Ingen kommentarer:

Send en kommentar