I dag er min datter blevet 13 år, og det betød så også, at hun kom på Facebook. Det har hun ventet længe på, må jeg sige. Så er det ligesom om hun blev lukket ind i en verden, hvor alle (eller i hvert fald de fleste) fra hendes klasse har været på længe. Rigtig længe. Og længe før de selv blev 13 år. Mit/vores "problem", hvis man kan kalde det et problem, var jo, at hvis hun skulle på Facebook før hun blev 13, skulle hun jo lyve om sin alder. Det havde vi det utrolig skidt med, og valgte derfor at sige, at hun skulle vente, for sådan var reglerne. Og forklarede hende, at vi ikke ville have, at hun løj om hendes alder. Maria godtog det, med lidt protest, men har veeeentet på at hendes fødsels attest kunne skrive 13 år :)
Nu er det heldigvis sådan, at min datter har mange venner og veninder, og ikke har haft problem med at "høre til" et sted. Men jeg kan godt se, at for nogen kunne det have været et kæmpe problem. Hvis man for eksempel i forvejen følte sig udenfor klassens sociale liv.
Det sætter virkelig os forældre i et kæmpe dilemma, når det kommer til disse ting.
Jeg er rigtig glad for, at vi holdt den så længe, og tror, håber, at min datter vil tænke over det i hendes fremtid. At når hun en dag skal være med i noget, eller have adgang til f.eks. et diskotek, så vil hun ikke lyve om sin alder. Ja, man kan jo kun håbe og be til at man gjorde det rigtige, så vores børn tager de rigtige beslutninger i deres liv. Og selvfølgelig vil de da også komme til at fejle. Det er jo det livet handler om. At lære af erfaringer.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar